Begrænsninger i livet har altid været svært for mig

Jeg har altid haft det utroligt svært ved begrænsninger.

Jeg husker tydeligt, hvordan jeg som dreng kun mødte voksne der havde en lukket/begrænset tankegang.

De oplevelser sidder dybt i mig, og et af mine fokuspunkter som far er derfor, at mine børn ikke skal møde begrænsninger - kun omfavnelse af deres skøre ideer.

Engang tænkte jeg, at hvis bare jeg var blevet mødt med samme forståelse, så havde mit liv - og især mit arbejdsliv - været et helt andet.

Og det tror jeg, det ville.

For så var jeg sikkert endt som revisor, advokat eller noget andet røvsygt (no offense til revisorer og advokater).

I stedet har jeg hele mit liv haft en trang til at bryde ud af kasser og strukturer, og det er nok ikke forkert at sige, at jeg til tider har været en smule trodsig. Det tænker jeg i hvert fald nogle af mine tidligere chefer kan skrive under på.

Jeg tror dog, at alle de år med begrænsninger har været noget jeg skulle igennem for at kunne ende der, hvor jeg er endt nu - med verdens fedeste arbejdsliv fyldt med frihed, ansvar og gensidig tillid.